Behandlingerne bliver hurtigere, indlæggelserne kortere og mere kirurgi kan gennemføres samme dag. Alligevel er hospitalssengen fortsat en central del af den måde, vi planlægger hospitaler på. Måske skal vi begynde at tænke anderledes. En patient bliver opereret om morgenen. Få timer senere sidder patienten måske i en stol, spiser lidt

Presset på landets akutmodtagelser handler ikke kun om flere patienter – men om at få hele hospitalet til at fungere som én samlet enhed. For de fleste patienter er akutmodtagelsen blot indgangen til hospitalet. For hospitalsledelsen er den blevet noget helt andet. Den moderne akutmodtagelse fungerer i stigende grad som

Når der tales om kapaciteten på de danske hospitaler, handler debatten ofte om antallet af senge, ventelister og mangel på personale. Men hospitalets egentlige motor ligger et helt andet sted. Den ligger bag dørene til operationsstuen. Her skabes en stor del af hospitalets aktivitet, økonomi og behandlingskapacitet. Hver eneste forsinkelse,

For bare få år siden var mange kræftbehandlinger baseret på standardforløb. Patienter med samme diagnose fik ofte den samme behandling, selv om sygdommen kunne udvikle sig meget forskelligt fra person til person. Den tid er ved at være forbi. Inden for blandt andet brystkræft, lungekræft og en række andre alvorlige

Den største udfordring i dansk somatik er ikke nødvendigvis nye sygdomme. Det er, at flere lever længere. Og lever længere med sygdom. Patienter med Type 2 Diabetes, hjertesygdomme, lungesygdomme og flere samtidige diagnoser fylder en stadig større del af sundhedsvæsenet. Det er på mange måder en succes. Men det udfordrer

Det danske sundhedsvæsen er i gang med en stille revolution. Ikke fordi der mangler ambitioner. Men fordi presset på de somatiske afdelinger aldrig har været større. Akutmodtagelserne oplever flere patienter, mere komplekse sygdomsforløb og stigende forventninger fra borgerne. Samtidig er der mangel på sygeplejersker, speciallæger og andet sundhedspersonale. Det betyder,