Forsvar, Rusland, geopolitik, økonomi og national sikkerhed fylder den politiske dagsorden. Men hvor er diskussionen om fremtidens sundhedsvæsen? Om ganske få måneder træder en omfattende sundhedsreform i kraft, og centrale opgaver skal fordeles på en helt ny måde. Alligevel er den store sundhedspolitiske debat vanskelig at få øje på. Spørgsmålet

EU-Kommissionen vil grundlæggende ændre reglerne for offentlige indkøb. Laveste pris skal fylde mindre, kvalitet mere, og offentlige myndigheder skal have større mulighed for dialog, innovation og strategiske indkøb. På sundhedsområdet kan ændringerne blive særligt interessante, fordi de kommer samtidig med den største omlægning af det danske sundhedsvæsen i mange år.

Fra 1. januar flyttes ansvaret for centrale sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Nu opstiller KL og Danske Regioner fælles pejlemærker for at få patienter og medarbejdere sikkert gennem overgangen. Det interessante er ikke kun, hvad pejlemærkerne siger – men hvorfor de overhovedet er nødvendige. For sundhedsreformen skal skabe mere sammenhæng,

Flere ældre. Flere kronikere. Mere behandling tæt på hjemmet. Nye kronikerpakker og større ansvar for sammenhængende patientforløb. Sundhedsreformen gør almen praksis til en af de vigtigste brikker i fremtidens sundhedsvæsen. Men følger kapaciteten med ambitionerne? Meget af sundhedsreformen handler om strukturer. Regioner ændres, sundhedsråd etableres, opgaver flyttes fra kommunerne, og

Vi skal ryge mindre, drikke mindre, spise sundere, bevæge os mere og helst undgå stort set alt det, der statistisk øger risikoen for sygdom. Det kan være glimrende sundhedsråd. Men der er forskel på at rådgive borgerne om, hvordan de bør leve – og på politisk at beslutte, hvordan voksne

De første kommunale budgetaftaler for 2027 tegner et billede af kommuner, der forsøger at styrke ældrepleje, hjemmepleje og forebyggelse, samtidig med at en af de største ændringer af det nære sundhedsvæsen træder i kraft. Men bag de nye investeringer gemmer sig en langt større usikkerhed: Hvem kommer i sidste ende

PET har afdækket konkret russisk planlægning og forberedelse af operationer mod mål i Danmark. For sundhedsvæsenet rejser det et større spørgsmål: Hvor robust er vores behandling, hvis strømmen forsvinder, kommunikationen svigter, medicinen ikke kommer frem – eller de digitale systemer pludselig ikke virker? Når vi taler om russisk sabotage i

Når en patient ikke længere har brug for en hospitalsseng, burde næste skridt være enkelt: hjem eller videre til et kommunalt tilbud. Men netop i overgangen mellem hospital og kommune opstår en af sundhedsvæsenets mest vanskelige flaskehalse. Patienten er færdigbehandlet – men systemet er ikke færdigt. En hospitalsseng er en

Tidlig udredning er afgørende, men mange patienter og pårørende oplever lange ventetider, usikkerhed og et sundhedsvæsen under stigende pres. Spørgsmålet er, om Danmark er klar til den voksende demensudfordring. Demens er en af de største sundhedsudfordringer, Danmark står overfor. Antallet af mennesker med en demenssygdom forventes at stige markant i