Når Forsvarets Efterretningstjeneste advarer om en eskalerende russisk hybridkrig mod NATO og Vesten, handler det ikke kun om kaserner, havne, energianlæg og militære installationer. Hospitaler og resten af sundhedsvæsenet er kritisk infrastruktur. Det betyder, at sikkerhed, forsyninger, IT og adgang til sygehusene i stigende grad bliver en del af sundhedsvæsenets daglige opgave. Spørgsmålet er derfor, om den danske tradition for meget åbne hospitaler kan fortsætte helt som hidtil.

FE offentliggjorde den 24. september 2026 en ny vurdering af truslen fra Rusland. Tre konklusioner skiller sig ud: Rusland ventes at eskalere sin hybridkrig mod NATO og Vesten yderligere i de kommende måneder. Risikoen for begrænsede militære angreb mod et NATO-land vurderes fortsat som lav, men stigende. Og selv om en egentlig russisk invasion af et NATO-land fortsat vurderes usandsynlig, kan FE ikke længere udelukke den.

Det er voldsomme formuleringer. Men den umiddelbare konsekvens for et dansk hospital er næppe, at der skal opstilles soldater ved indgangen.

Konsekvensen er langt mere jordnær.

Sundhedsvæsenet skal begynde at tænke sikkerhed ind i stort set alt det, der tidligere hovedsageligt blev betragtet som drift.

Hospitalet er blevet kritisk infrastruktur

Et moderne hospital er en enormt kompleks maskine.

Det kræver strøm, vand, varme, medicinske gasser, telekommunikation, internetforbindelser, medicin, laboratorier, blodprodukter, sterile varer, fødevarer, transport og et stort antal digitale systemer for overhovedet at fungere.

Fjern bare én af de centrale forsyninger længe nok, og hospitalet får problemer.

Det er præcis derfor, at Sundhedsstyrelsen allerede inden FE’s seneste vurdering har skærpet kravene til beredskabet.

Siden januar 2026 har anbefalingen været, at hospitalerne skal kunne opretholde tæt på normal drift i 24 timer, nedsat drift i tre dage og nøddrift i op til syv dage ved omfattende forsyningssvigt.

Det er en markant anderledes måde at tænke sygehusdrift på.

Spørgsmålet er ikke længere kun:

Hvordan undgår vi, at strømmen går?

Det er også:

Hvordan fortsætter hospitalet, hvis strømmen faktisk går – og hvis årsagen måske ikke er et teknisk uheld?

Hybridkrig ændrer risikobilledet

Det centrale begreb i FE’s vurdering er hybridkrig.

Hybride virkemidler kan blandt andet omfatte sabotage, cyberangreb, påvirkning, trusler og andre aktiviteter, der ligger under tærsklen for traditionel militær krig. FE beskriver netop sabotage og destruktive cyberangreb som en del af den russiske værktøjskasse.

Det gør sundhedsvæsenet interessant.

Ikke nødvendigvis fordi et hospital i sig selv er det mest oplagte mål, men fordi konsekvenserne af driftsforstyrrelser kan være meget store.

• Et angreb på strømforsyningen kan påvirke hospitalet.
• Et angreb på vandforsyningen kan påvirke hospitalet.
• Et angreb på teleinfrastruktur kan påvirke hospitalet.
• Et cyberangreb mod en leverandør kan påvirke hospitalet.
• Et angreb på transport eller logistik kan påvirke leverancer af medicin, blod, ilt eller andre kritiske produkter.

Sundhedsberedskab kan derfor ikke længere afgrænses til selve hospitalet.

Cyberangreb er måske den mest synlige risiko

Digitaliseringen har gjort sundhedsvæsenet mere effektivt, men også mere afhængigt.

Patientjournaler, laboratoriesvar, medicinordinationer, scanninger, operationsplanlægning og kommunikation er digitaliseret.

Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der er en alvorlig cybertrussel mod den danske sundhedssektor, og at digitaliseringen og den stadig større sammenkobling samtidig skaber nye angrebsflader.

Truslen er heller ikke længere teoretisk på samfundsniveau.

FE har eksempelvis vurderet, at Rusland stod bag et destruktivt cyberangreb mod et dansk vandværk i 2024 samt russiskrelaterede overbelastningsangreb mod danske hjemmesider.

I juni 2026 skærpede Styrelsen for Samfundssikkerhed desuden vurderingen af truslen fra destruktive russiske cyberangreb mod Danmark.

For et hospital betyder det, at nødprocedurer ikke længere kun kan ligge i en mappe.

Personalet skal faktisk kunne arbejde uden dele af de normale systemer.

Skal hospitalerne så lukkes af?

Det bliver et af de vanskeligste spørgsmål.

Danmark har traditionelt haft meget åbne hospitaler.

Man kan ofte gå direkte ind gennem en hovedindgang og bevæge sig langt ind i bygningerne uden egentlig adgangskontrol.

Det har gode grunde.

Et hospital er ikke en militær installation. Det er et sted, hvor syge mennesker, pårørende, børn, leverandører, medarbejdere og besøgende skal kunne komme frem.

Men i et skærpet trusselsbillede kan den næsten ubetingede åbenhed blive udfordret.

Det betyder ikke nødvendigvis vagter og metaldetektorer ved samtlige indgange.

Men det kan meget vel betyde en langt tydeligere opdeling mellem offentlige områder og kritiske områder.

Tekniske installationer, serverrum, nødstrømsanlæg, laboratorier, medicinlagre, operationsområder, forsyningsfunktioner og andre kritiske dele af hospitalet kan kræve stærkere adgangskontrol.

Leverandører og eksterne håndværkere kan blive mødt af skærpede krav til identifikation og registrering.

Adgangskort, kameraovervågning og fysisk sikring kan få større betydning.

Og hospitalerne kan blive nødt til at vide langt mere præcist, hvem der befinder sig hvor.

Det er ikke noget, FE konkret har dikteret. Det er den logiske konsekvens af, at hospitalerne nu formelt og praktisk betragtes som kritisk infrastruktur, der skal kunne modstå påvirkning udefra.

Patienten kan derfor komme til at mærke det

For langt de fleste danskere vil ændringerne sandsynligvis være små.

Men de kan blive synlige.

• Vi kan komme til at opleve færre ulåste sideindgange.
• Mere brug af adgangskort.
• Flere områder, hvor besøgende ikke længere kan bevæge sig frit.
• Tydeligere registrering af leverandører og besøgende.
• Mere sikkerhed omkring tekniske anlæg.

Og i en konkret krisesituation måske adgangskontrol allerede ved hospitalets indgange.

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at Danmark er blevet et farligere sted at gå på hospitalet. Det er et tegn på, at hospitalet ikke længere alene betragtes som en sundhedsfaglig institution.

Det er også samfundskritisk infrastruktur.

Robusthed bliver en ledelsesopgave

Sundhedsstyrelsen oprettede i juni 2026 en særlig enhed for Kritisk Infrastruktur i Sundhedsvæsenet. Styrelsen skal som ansvarlig myndighed føre tilsyn med kritisk infrastruktur på sundhedsområdet som led i implementeringen af CER-reglerne. Sygehuse fremhæves direkte som infrastruktur, hvor et driftsstop kan få alvorlige konsekvenser for folkesundheden.

Samtidig er Sundhedssektorens Operative Stab etableret for at kunne koordinere sundhedsvæsenets håndtering af større hændelser som blandt andet strøm-, tele- og IT-nedbrud.

Retningen er derfor allerede tydelig.

Beredskab er ved at bevæge sig fra at være en specialistfunktion til at blive en ledelsesdisciplin.

Sygehusledelser og regionsledelser bliver nødt til at kunne svare på nogle meget konkrete spørgsmål:

• Hvad er vores absolut kritiske funktioner?
• Hvor længe kan de fungere uden ekstern strøm, vand, telekommunikation eller IT?
• Hvor afhængige er vi af enkelte leverandører?
• Hvilke dele af hospitalet skal fysisk sikres?
• Hvordan arbejder medarbejderne, hvis de digitale systemer forsvinder?

Og hvor hurtigt kan hospitalet omstille sig fra normal drift til krisedrift?

Et sundhedsvæsen til en ny tid

FE’s vurdering handler først og fremmest om Rusland og Danmarks sikkerhed.

Men konsekvenserne stopper ikke ved Forsvarets kaserneport.

Når FE vurderer, at hybridkrigen mod NATO vil eskalere, og når Danmark samtidig definerer hospitaler som kritisk infrastruktur, bliver sikkerhed en permanent del af sundhedspolitikken.

Det behøver ikke betyde et lukket sundhedsvæsen. Men det kan meget vel betyde et mere kontrolleret sundhedsvæsen. Kunsten bliver at skabe robuste hospitaler uden at gøre dem til fæstninger.

For sygehuset skal fortsat være et sted, hvor mennesker føler sig velkomne.

Men det skal samtidig være et sted, der kan fungere, når resten af samfundet bliver sat under pres.

Og netop den balance kan blive en af sundhedsvæsenets helt store ledelsesopgaver i de kommende år.