Fra systemforvaltere til strategiske sundhedsledere
Hvis nogen har fået deres rolle grundlæggende ændret med sundhedsreformen, er det regionsrådsmedlemmerne. Regionerne forsvinder ikke. Men deres politiske opgave ændrer karakter.
Fra at være primært systemforvaltere bliver regionspolitikerne i stigende grad strategiske ledere af sundhedsvæsenet.
Et sundhedsvæsen under forandring
Regionerne bevarer ansvaret for hospitalerne og den specialiserede behandling. Men sundhedsreformen betyder, at hospitalerne ikke længere kan betragtes som systemets centrum. De bliver en del af en større sammenhæng, hvor opgaver flyttes tættere på borgerne, og hvor samarbejde er afgørende.
Regionsrådsmedlemmerne skal derfor tænke ud over hospitalsmatriklerne og ind i hele patientforløbet.
Politisk ledelse af komplekse systemer
Sundhedsreformen stiller nye krav til regionspolitikerne. De skal:
- prioritere kapacitet og specialisering
- understøtte sammenhængende patientforløb
- samarbejde tættere med kommunerne end tidligere
- navigere i et sundhedsvæsen med stigende pres på økonomi og arbejdskraft
Det er ikke længere tilstrækkeligt at være administrator. Regionspolitikerne skal være tydelige politiske ledere.
Samarbejde frem for siloer
En central ambition i reformen er at bryde siloerne mellem sektorer. Her får regionsrådene en nøglerolle som brobyggere. Hvis regionerne fastholder et snævert fokus på egne institutioner, risikerer reformen at mislykkes.
Regionspolitikerne skal aktivt opsøge samarbejdet – også når det udfordrer vante strukturer og magtbalancer.
Det regionale demokratis legitimitet
Sundhedsreformen rejser samtidig et grundlæggende demokratisk spørgsmål: Hvad er regionernes politiske rolle i fremtiden? Svaret afhænger i høj grad af, hvordan regionsrådsmedlemmerne udfylder deres nye position.
Hvis de formår at tage ansvar for helheden, for kvaliteten og for borgernes oplevelse af sundhedsvæsenet, vil regionerne fortsat have en stærk demokratisk legitimitet.